F. C. Lange Bolde kunne i efteråret afsløre, at det tidligere OB-talent Dennis Lenskjold, var blevet en del af den orange trup fra Sanderum af.
Nu er der endnu flere gode nyheder: Hr. Lenskjold er pr. 26. januar, blevet cheftræner i kometklubben F. C. Lange Bolde.
De orange hævnere fra Sanderum, har altid udstrålet klasse og forsøger konstant at nå nye højder med deres forførende sambafodbold.
Ansættelse af Dennis Lenskjold som cheftræner ligger også helt i tråd med klubbens filosofi og høje ambitioner.
Tidligere har trænersituationen i F. C. Lange Bolde været meget usikker. Der har været flere trænere inde over truppen, men hver gang har klubben måtte sande at spillernes niveau har overgået trænernes eget.
Derfor virker det også som den rette ansættelse, man denne gang har gjort. Hvor Dennis kan trække på sin store erfaring og sine mange talenter, for derved at forbedre truppen og bringe endnu mere succes til klubben.
Hr. Lenskjold får desuden lidt hjælp til trænergerningen. Bestyrelsen i F. C. Lange Bolde, har nemlig valgt at ansætte multitalentet Jonas Præstekjær som assistenttræner. Dette er ikke mindre end, en genial ansættelse. Jonas Præstekjær der så mange gange før har vist sit talent på grønsværen, skal endnu engang vise sine trænertalenter frem. Han har tidligere været “caretaker” for truppen, i tider uden en cheftræner. Desuden kender Hr. Præstekjær klubben ind og ud, og kan derfor sætte den nye cheftræner ind i klubben og deres fantastiske spillestil.
Vi har selvfølgelig været ud og snakke med en af klubbens mange fans, som udtaler følgende om det nye trænerteam:
“Det er helt fantastisk. Intet mindre! Klubben er i forvejen på himmelflugt, og med dette trænerteam, kan det kun fortsætte opad! Nogen ville jo sammenligne Hr. Lenskjold og Hr. Præstekjær, med trænerteamet i Manchester United. Her har man også den lidt ældre og mere vidende cheftræner i Van Gaal og den yngre assistent i multitalentet Giggs, som desuden kender klubben som sin egen bukselomme!”
Afslutningsvis kan det nævnes at sidst Jonas Præstekjær gjorde sig bemærket i klubben, var da han blev kåret til Årets Fighter! En absolut fortjent udnævnelse, skal det lyde her fra redaktionen.
Alt tyder på at foråret og lovende tider nærmer sig med høj fart forude!