Historien om F. C. Lange Bolde
F.C. Lange Bolde er en fodboldklub, stiftet januar 2012. Klubben er dannet af en flok venner, som er kædet sammen af forskellige former for uddannelser og sociale relationer. Tanken var fra start at lave et 7-mands hold, som ikke skulle høre under andre klubber. Vi ville selv styre træningstider, niveau af engagement og hvad der skulle bruges penge på. Det skulle være frit, ligetil, og ikke mindst billigere end alternativerne.
Klubben har nu eksisteret i en håndfuld år, og antallet af medlemmer er steget fra 10 mand tilbage i 2012 og ligger nu på cirka 25 mand, i alderen 18-30 år.
Hovedfokus for F.C. Lange Bolde er at spille bold, have det sjovt og nyde hinandens selskab!
Intentionerne hos de orange hævnere har aldrig været at blive de bedste, ej heller de største. Dog byder vi hjertelig velkommen til den succes vi har nydt de senere år, hvor vi kan prale af flot fodboldspil og puljens bedste forsvar.
De sociale relationer vedligeholdes også uden for banen, hvad enten det er øl og pølser efter hjemmekampene, en kanotur på Odense Å eller en god omgang snaps og fadøl til den årlige julefrokost. Vi elsker at styrke klubbens sammenhold og få alle til at føle sig som en orange hævner!
F.C. Lange Bolde forsøger hele tiden at holde kontingentet på et minimum for vores medlemmer, således at det ikke går hen og bliver en økonomisk belastning for dem at skulle dyrke sport. For at kunne holde kontingentet nede og holde på medlemmerne, har vi brug for hjælp udefra til de mange udgifter, der er ved at drive en fodboldklub.
Derfor er vi altid på jagt efter en ekstra sponsor, som kan spæde i kassen til den videre drift af F.C. Lange Bolde.
Er du én af dem som gerne vil sponsorere F.C. Lange Bolde, så er der rig mulig for dette her. Vi modtager alle former for sponsorater, og i alle størrelser, store som små sponsorater.
Korte fakta
Grundlagt 2012
Liga Serie 5