Udendørsbold med de orange hævnere

Når kalenderen viser 1. april, vælter de orange hævnere ud på grønsværen, som køer på en smuk forårsdag. Det er på de grønne plæner, at samba-bolden for alvor kan dyrkes i F. C. Lange Bolde, og det var her det hele startede i tidernes morgen.

Træningen foregår hver onsdag klokken 17:30 på banerne ved Sanderumskolen i perioderne: 1. april – 1. juli og 1. august – 1. november. Træningen er groft inddelt i tre dele. En hyggelig opvarmnings-/øvelsesdel, en mere seriøs øvelsesdel, hvor spillernes evner og forståelse forsøges forbedret og til slut den obligatoriske kamp på to mål.

Evnerne som udvikles og/eller vedligeholdes til træning bliver testet til fulde når den ugentlige serie-kamp spilles. Siden 2013 har F. C. Lange Bolde været en fast bestanddel af den fynske serie 5. Ambitionerne om hygge og fællesskab, er i perfekt overensstemmelse med serie 5.
Forårets kampprogram er endnu ikke fastlagt, men puljen og de tilmeldte hold kan ses her.

Korte fakta

Periode 1. april – 1. november

Sted Sanderumskolen

Træningstid Onsdag – Kl. 17:30

For mere info